Værelset Flaminia

I 187 f.Kr. lod konsulen Gaius Flaminius Nepos anlægge en militærvej, der skulle forbinde Bologna med Arezzo gennem de toskansk-emilianske Apenniner. Brolagt med sandstensfliser i omkring 2,4 meters bredde skar den gennem bjergene ad de mest direkte linjer. Den blev kaldt Flaminia Militare for at skelne den fra konsulvejen Flaminia fra Rom til Rimini, anlagt af hans far Gaius Flaminius, der faldt ved Trasimenersøen i 217 f.Kr.

I middelalderen gik Flaminia Militare af brug: de romerske spor blev opgivet, fliserne genanvendt som byggemateriale, og mindet om vejen overlevede kun i latinske kilder — Livius, Ab Urbe condita XXXIX, 2 og Cicero, Epistulae ad Atticum V, 1.

Genopdagelsen skyldes Cesare Agostini og Franco Santi, en lærer og en matrikelmedarbejder fra Castel dell'Alpi, som mellem 1979 og 1981 fandt den første brolagte strækning over Monghidoro. Deres opmålingskampagner med metaldetektor og historiske kort er beskrevet i bogen La Flaminia Militare: una strada romana sull'Appennino tosco-emiliano (Pendragon, 1985), der er opdateret i flere udgaver. Omkring 13 km af den oprindelige brolægning blev genskabt og ligger der endnu.

Ruten indgår i dag i Via degli Dei, en 130 km lang vandrerute mellem Bologna og Firenze fordelt på 5–6 etaper. Mugello-etapen går ned fra Passo della Futa til San Piero a Sieve gennem Sant'Agata. Huset ligger cirka 15 km fra centrum af San Piero a Sieve.